27-03-07
Repræsentantskabsmøde

Jeg var til repræsentantskabsmøde den 26 marts i Aalborg Bowlinghals Fond af 16. marts 1970.
Vi var 5. klubber der gad møde op og det var - Stenhuset, Cimbrer, LBC, Strike og Five O`Clock.
Der blev forelagt et godt regnskab for os, dog skal der tilbagebetales et lån til Aalborg kommune på 5,5 mil. kroner, men der forhandles om en løsning.
Der blev fortalt om nogle store omforandringer der vil komme i nærmeste fremtid, det gamle cafeteria bliver lavet helt om.
Der bliver indført rygeforbud den 12 august 2007.
Vi får et EM i år 2009.
BAI stævnet kommer formegentlig til at give et underskud, primært fordi vi bliver svigtet af de Svenske spillere.
Lotte Knøsen forlader sin stilling den 1. juli - Har købt butik i Hjallerup.

26-03-07
UDM JUNIORER 2007

Her så lidt om vores deltagere I UDM. For juniorer.

Torben Jørgensen Grindsted bk og Andreas Ydesen Five o´clock vandt guld i par med 1239 til Torben og 1175 til Andreas hvilket gav en samlet scorer på 2414.

Torben sluttede på en 1. plads og Andreas sluttede på en 5. plads i den indledende runde, så de gik videre til semifinalen.

Andreas lavede 1012 i semifinalen og sluttede på en samlet 10. plads med en samlet score på 2187 over 12 serier og et snit på 182,2.

Vi havde yderligere en med, det var Casper Sidelmann.

Han sluttede på en samlet 27. plads med en score på 1034 over 6 serier og et snit på 172,3.

Der var ca. 93 startende til stævnet.

Der skal lyde et tillykke med guldet og de flotte placeringer, godt spillet begge to.

Med sportslig hilsen

ungdomsafdelingen


Her er de nye danske mestre


Andreas Ydesen og Torben Jørgensen

Stort tillykke herfra.

26-03-07
Konkurrence

Tag automat-vagter og deltag i lodtrækningen om gavekort til Proshop Løvvang eller SportMaster Aalborg.

Blandt medlemmer som har vagter i perioden 1. april - 30. juni 2007, vil der blive trukket lod om et gavekort på 750 kr. samt et gavekort på 500 kr.

Betingelsen for at være med i lodtrækningen er minimum 2 vagter (2 vagter = to lodder), yderligere vagter giver et ekstra lod pr. vagt.

24-03-07
Sejr til 2. holdet herrer.

Det var en meget vigtig sejr for gutterne på 2. holdet.
8 dejlige point kom i hus, og der blev banket 4619 kegler ned - snit 192 for holdet.
Der var 3 mand over de 800 - det var Thomas med 857 - Carsten 829 - og Jess med 822.
Godt spillet!!

22-03-07
Medlemsmøde

Vi berørte disse emner:
Rønbjerg - Carsten var meget tilfreds med turen, og glædede sig allerede til næste år.
Vagter - vi vil præmiere de medlemmer der tager vagter hos Jesper. Det bliver noget med en lodtrækning, men mere om det senere.
Generalforsamling den 8 maj, her skal der som noget nyt kåres årets Clocker.
Nye udenbys spillere vil få dækket deres transport udgifter.
Slutspil - der vil blive mulighed for at komme med bus til Holstebro.
Vi har sponsormøde den 11 april.
Bestyrelsen vil lave et velkomstbrev til nye medlemmer, hvor der kommer til stå alt om klubben - tilskud m.m.
Der bliver lavet en rejse for alle i 2008. Rejsen vil blive gennemført uanset hvor mange medlemmer der tilmelder sig.
Five O`Clock har meldt sig ind i SIFA.
Og der var også en handicapturnering med følgende vindere:
1. Carsten Topp 236 - 195 - 231 ialt. 662 + handicap 063 ialt. 725.
2. Per Schou 613 + handicap 036 ialt. 649
3. Jess Riis 611 + handicap 036 ialt. 647.
4. Mark S. Nielsen lavede 629 + handicap 012 ialt. 641.
Alt i alt et meget godt møde.

17-03-07
Generalforsamling 2007

Årets generalforsamling bliver den 8 maj i Løvvang Bowling Center kl. 18:30.

Klubmesterskabet er endnu ikke fastsat.

16-03-07
Jakker

Der er nye jakker til afhentning fra på tirsdag den 20 marts 2007.
Så mød op på tirsdag, der har vi også medlemsmøde, og festudvalget har handicapturnering med flotte præmier.

13-03-07
Gold-cup 2007

Rune Christensen Stenhuset, blev vinder af dette års Gold-cup.

Held og lykke til
Rune - på Cypern.

12-03-07
Ligarunde på Bryggen

Skrevet af Karina Rosa

Dette var 7. runde vi skulle spille. Pga voldsomt snevejr blev 6. runde jo udsat, og derfor når vi så spille 7. runde inden den 6. Lidt forvirrende, men i bund og grund ingen praktisk betydning…. Vi mødtes foran hallen lørdag morgen kl. 8.00, alle klar til en tur til det Sjællandske. Så klar man nu kan være sådan en morgen i hvert fald. Vi skulle med færgen fra Århus kl. 10, og inden da skulle vi samle Mia op i Århus, som vi plejer. Da vi var kørt af sted og susede ud af motorvejen, fortalte Charlotte at hun ikke havde fået svar fra Mia på hendes sms om afhentning i Århus og vi jokede lidt med at vi kunne holde og vente der, fordi Mia ikke dukkede op. Men eftersom holdet jo var offentliggjort på vores hjemmeside og vi alle ved der er runde, kunne vi kun grine af det. BD syntes nu alligevel at hun lige ville ringe Mia op, og høre om hun var klar. Godt hun gjorde det, må man sige…. For Mia var, af stadig uforklarlige årsager, slet ikke klar. Hun kunne faktisk slet ikke tage med. Det spredte sig en temmelig panisk stemning i bussen som samtalen mellem BD og Mia gled frem og vi alle fandt ud af at det ikke var en joke. Spørgsmål som: Hvad gør vi nu? Hvad er der sket? Og er der andre vi kan nå at få med? føg rundt i bussen mens vi susede længere og længere væk fra Aalborg og en eventuel reserve. På dette tidspunkt havde vi vel kørt en halv times tid, og var dermed et godt stykke væk hvis det skulle komme dertil at vi blev nødt til at vende om efter en 7. mand. Telefonerne glødede i et forsøg at finde en ny holdkammerat, desværre uden held og da vi havde været i kontakt med de første 3, opgav vi. Vi blev enige om at vi bare måtte få det bedste ud af turen og skrabe så mange point sammen som muligt. Vi havde trods alt 22 ned til 5. pladsen. Så det var sådan det blev, og vi havde en vældig fin tur alligevel. Holdet bestod så af: Charlotte, BD, Mette, Janni, Michelle og Karina

Five O´Clock - Viborg: 0 - 5 2268 - 2683 Bedste clocker: Janni 406 Ikke så meget at sige til den kamp. Viborg spillede en rigtig flot kamp og med serien som 1278 og 1405, var der ikke meget at komme efter. Vi var aldrig rigtig i nærheden af at tage point. Et æg til os!!

Five O´Clock - Politiet: 5 - 0 2379 - 2276 Bedste clocker: Michelle 438 Her gik det lidt bedre. Vi fulgtes dog godt af hele vejen i begge serier faktisk, men heldigvis faldt begge ud til vores fordel og dermed 5 gode og vigtige point til os.

Five O´Clock - Viking 5 - 0 2386 - 2189 Bedste clockere: Mette 453, Charlotte 422 Dagens første 1200 serie var en realitet i første serie: 1221 blev det til og to sikre point. Anden serie var der heller aldrig tvivl om. Og endnu 5 dejlige point til os. Skønt!

Five O´Clock - Ravnsborg: 0 - 5 2170 - 2291 Bedste clocker: Karina 416 Uha, en skidt kamp dette var. En ellers ret vigtig kamp da det er Ravnsborg vi har under os og dermed ville det være godt at få nogle point fra dem. Men nej!! Vi spiller rundens anden dårligst kamp… Om det var fordi vi alle var trætte og der ikke var udsigt til et frisk pust i form at en udskiftningsspiller eller om der var simpelthen bare ikke var nogen undskyldning for det, vil jeg lade stå hen i det uvisse. Men trætte og pjattede var vi i hvert fald. Det ikke engang fordi Ravnsborg lavede mange, vi lavede bare alt for lidt og så er den ikke længere. Vi sluttede dagen af med endnu et æg. Så fire æg blev det til denne første dag af runde, men heldigvis gav vi de to af dem væk ;-)

Da vi var rimelig sent færdig med at spille og sengene på hotelværelset trak, blev vi enige om at spise i hallen, noget vi ellers sjældent gør, så vi kunne være tilbage på hotellet i ordentlig tid. Og det var godt vi gjorde det ellers ville vi ikke have haft følgende sjove oplevelse, som gav os en del at snakke om, kan man vist roligt sige. Der skete følgende: Vi sidder og spiser ved et bord. Mette og Michelle sidder og gør lidt nar af en mand som spiller på bane 7 (efter runden er slut er der fuld gang i partybowling og en del løsspillere på banerne). Det skal lige siges at han er en fyr der ser godt ud. Han spiller i en hvid ærmeløs t-shirt, men det der gør ham "spændende" er at han spiller med en kasket og SOLBRILLER!! Sætninger som: Prøv at se den klaphat, han tror da vist han er smart, han vil vist gerne ligne en kendt og han vil da vist gerne ligne Nik (fra gruppen Nik & Jay), kom fra de to. Snart når snakken, som åbenbart går i hallen, også til os. Nogle af de andre ligaspillere kommer hen til vores bord og siger: "Har I set at det er Nik der spiller dernede på bane 7??" Og så går snakken ved vores bord heftigt og kommentarer som: "Er det ham?, Vel er det ej, Han ligner ham slet ikke, Jeg tror det er ham" flyver hen over bordet. Og en helt masse ting passede faktisk på at det kunne være ham. Vi vælger dog at køre kort efter, stadig alle mere eller mindre enige om at det IKKE er ham. BD bruger dog en livline og ringer til en ven. Hun kender nemlig en stor fan af gruppen og vi får så at vide at de tatoveringer ham i bowlinghallen havde, faktisk passede perfekt på Nik. Det ender med at bussen bliver vendt rundt og vi kører tilbage til bowlinghallen, på dette tidspunkt ville en udefrakommende være meget i tvivl om hvor vidt dette er en bus fuld af kvinder eller en bus fuld af 14 års tøser der er stukket af indtil byen. Stemingen var totalt overskruet da vi sidder der på vej tilbage og skråler strofer af alle de Nik & Jay sange vi kan kommer i tanke om, hvilket kun er 3!!! BD og Janni styrter ud af bussen og tilbage ind i hallen da vi ankommer. Vi andre bliver siddende i bussen, mens vi endnu engang prøver guide os frem til om det er ham eller ej og om hvad pokker der mon nu sker inde i hallen…. Der er gået 5 min da BD kommer løbende tilbage til bussen flagerende med et stykke papir, råbende "jeg fik den, jeg fik den"!! Det viser sig så at BD faktisk gik hen til bane 7, prikkede "Nik" på skuldrene og spurgte: "Er du Nik fra Nik & Jay", hvortil hun fik svaret "Ja, det er jeg faktisk" hvorefter hun stak ham et stykke papir og spurgte om en autograf. Den fik hun så, men glæden var kort da hun så den krusedulle han bare havde sat. Det var så det stykke papir hun kom ud i bussen med og skuffelsen var stor da man slet ikke kunne se om der stod Nik eller ej. Det virkede faktisk bare mest som en bekræftelse på at det ikke var ham og vi var bestemt ikke overbevist. Vi kørte så tilbage til hotellet og alle styrtede ind i forhallen hvor der var pc´er opstillet til fri brug. Vi var nødt til at finde beviser på om det var ham. Fandt Nik & Jays hjemmeside, ledte efter et billede af Nik med bare arme, så vi kunne se hans tatoveringer og fandt det faktisk også i en video af dem. Jo, den var vist god nok. Det lignede ham og de tatoveringer fra hallen. Så måtte det være ham…. Til sidst tror jeg nok vi alle blev overbevist om at vi havde set Nik fra Nik & Jay, næsten da i hvert fald…. ;-)

Five O´Clock - SISU: 0 - 5 2375 - 2573 Bedste clockere: Janni 428, Charlotte 418 Vi startede hårdt ud søndag morgen, både med at møde et meget stærkt hold, men også i den forstand at vi spillede en rigtig god serie. Vi var bagud hele vejen, men ikke mere end det kunne hentes hvilket vi gjorde, så da 8. rude var spillet førte vi faktisk med 10 pinde og troede virkelige på at vi kunne vinde serien. Vi spillede en god 9. rude, men da Mette, som spillede anker, skulle ud at kaste, skete det der bare ikke måtte sket. Hun fik et vrid i ryggen og havde meget ondt. Hun lavede dog en strike (til en triple), men måtte gå fra banen og ud på toilettet. Vi andre måtte jo bare spille videre og vi formåede virkelig at holde koncentrationen trods alt og fik lukket rigtigt godt af. Mette kom tilbage og fik på fantastisk vis spillet sin 10. rude, endda med en spare. Men desværre var det lige nøjagtigt ikke nok. Vi taber serien med 3 sølle pinde 1269 - 1272. ØV!! Næste serier var vi noget mærket af både at vi tabte, men også af Mettes skade. Vi var i forvejen 2 spillere der spillede med skader og med kun 6 mand, var det her det værste der kunne ske. Mette måtte jo så bare spille så godt hun kunne, men hold op hun havde ondt. Rigtig flot at hun spillede videre og ikke gav op. SEJT!! Der var heldigvis mange spillede fra de andre hold der kom og tilbød at låne hende støttebind og smertestillende, det var skønt at mærke…. Men vi tabte serien og kampen. Mere er der vist ikke sige til det.

Five O´Clock - Trekanten: 0 - 5 2156 - 2381 Bedste clocker: BD 408 Weeekdends dårligst kamp, uden tvivl….. Humøret var væk, ingen gejst og enormt dårlig bowlingspil. Så er den ikke længere……

Five O´Clock - Fight: 3 - 2 2414 - 2253 Bedste clocker: Mette 452, Janni 410 Så gjaldt det dagens, og rundens, sidste kamp. Det var Fight der var modstanderen. Vi får rejst os igen efter sidste kamp og spiller en flot første serie. Der er aldrig tvivl om udfaldet: 1214 - 990. 2 dejlige og tiltrængte point til os. Næste serie er vi bagud hele vejen, vi formår ikke indhente det trods vi spiller godt. Fight spiller bare endnu bedre, og vi taber serien 1204 - 1263. Læg lige mærke til hvem der blev topscorer denne kamp. En sej kvinde der formår rejse sig igen. Flot!!

Det blev en weekend med både gode og dårlige oplevelser, men alt i alt tror jeg nok at vi alle synes det var været en god og skæg weekend trods alt. Vi stod sammen som et hold, og kæmpede alt det vi kunne. Så kan det godt ske at der "kun" står 13 point på bundlinien, man vi havde nu heller ikke verdens bedste betingelser at spille under. Resultaterne er dog ikke at kimse af!
Individuelle snit i weekenden: Janni 194, Mette 193,7, Charlotte 193,7, BD 190,9, Michelle 190,8 og Karina 190,3. Holdsnit: 192,2 (Flot tøser!!!!) :
Alle ligger inden for 4 keglers forskel……
Næste runde er om 3 uger i Viborg, og den øjeblikkelige stilling, ser således ud:
Sisu 181 p,Viborg 165 p,Trekanten 151 p,Five O´Clock 105 p,Ravnsborg 90 p,Politiet 74 p,Fight 39 p,Viking 35 p- Vi er stadigvæk på en 4. plads i ligaen, men Ravnsborg kravlede lige 7 point ind på os, så nu er der `kun` 15 point til 5 pladsen.

11-03-07
Turnering

Vi er stadigvæk på en 4. plads i ligaen, men Ravnsborg kravlede lige 7 point ind på os, så nu er der `kun` 15 point til 5 pladsen.
Janni Charlotte og Mette var næsten lige gode med 2717-2713-2712 væltede kegler.

1. holdet herrer vinder med 10-0. Tommy i top med 811 foran Kim 755.
2. holdet herrer vinder med 8-2, med Per som bedste mand med 783.
2. holdet damer sejr til FOC med 6-4. Lotte H. bedst med 725.

10-03-07
Turnering

Ligaen - 10 point til vore danske mestre - godt klaret af det amputerede og sygdomsramte hold.
Holdet er kun 6 spillere afsted - Mia Larsen meldte afbud lørdag!
1. hold herrer fik 2 point mod Stenhuset. Holdet spillede fremragende - lavede 4866 holdsnit 202.
Bedste spiller blev Torben med 871, Kim lavede 850 og Tommy 807, men også Peter med 785, og Mark med 644 (3) og Steen ligeledes 3 serier 605, fortjener alle ros.
Tibage er der så kun Ulrik - han havde lige fået ny kugle!.
2. holdet herrer kom hjem med et 2-8 nederlag, og her var Harris bedst med 729.
2. holdet damer fik en meget flot 10-0 sejr med Lotte H. som bedste spiller med 826.

08-03-07
Rønbjerg

Five o´clocks tur til Rønbjerg feriecenter 2007 var, fristes man som sædvanligt til at sige – en rigtig god tur. Vi fik hilst på hinanden, enten i hinandens hytter, på bowlingbanen eller over et spil pool. Andre deltagere mødtes et helt andet sted i Rønbjerg, for aktiviteter var der mange af, og nok at vælge imellem.

I år var vi 7 hytter af sted. Nogle deltagere ankom allerede torsdag eftermiddag – andre lørdag formiddag.

Vores bowlingstævne lørdag formiddag forløb godt med Kim som topscorer, med 587 kegler over 3 serier – flot. Efter stævnet fik næsten alle en præmie i en eller anden form, da sammenholdet og hyggen jo var det vigtigste(!) - men de fleste spillede alligevel for at vinde, i rette clocker ånd…

Lørdag aften var der nogle, som var så heldige at opleve en måneformørkelse i et par minutter, mens andre udbrød til dem, at de havde fået for meget at drikke – ”månen fejlede bestemt ikke noget”.

God mad og vin var der nok af, og der blev sagt ”skål” mere end 100 gange. Som sædvanlig en flot og meget tilfredsstillende behandling af personalet i Rønbjerg. De kan bare det der med hygge og god atmosfære – jeg glæder mig allerede til turen 2008.

Ud over det ovennævnte, vil jeg gerne takke klubbens bestyrelse for velvillig støtte til turen, samt købmand Jesper, Merko, Nr. Uttrup Torv, for hans altid positive indstilling overfor klubben.

Tak til Chalotte Olsen for det kæmpe arbejde, som hun altid er garant for.

Inden Rønbjerg turen 2008 løber af stablen, vil jeg gerne sende en tanke til alle de medlemmer, som ikke var med på turen i år.

Tag med næste år - I ved ikke hvad I går glip af.. J

Venlige bowling hilsner fra

Carsten Topp

Stemningsbilleder fra Rønbjerg..
Tur-lederen Carsten


07-03-07
Turnering

Kampflytninger:
1. hold herre den 25/02 mod HBK 91 er flyttet til den 31/03 kl. 13:00
2. hold herre den 25/02 mod Fight er flyttet til den 24/03 kl. 13:00
2. hold damer den 25/02 mod Beach-Bowl er flyttet til den 31/03 kl. 12:00

04-03-07
Lis 60 år

Her er lige et par billeder fra Lis 60 års dag:
Klubben havde selvfølgelig sendt en gave til Lis. Niels Jøgen overrækker den..

03-03-07
3. holdet

Desværre, det blev til et ærgeligt 2-8 nederlag til de ellers så sejrsvante spillere på 3.holdet.
Frode var ene om at spille 4 serier, og Henning Andersen sluttede af med at lave en serie på 268.
Holdet fører dog stadigvæk rækken..