21-05-05
Klubmesterskab 2005
Husk - det er den 4 juni kl. 1500 vi spiller om klubmesterskabet, med efterfølgende spisning. ( Stjerneskud. )
21-05-05
Landsholdet

Her er det Danske landshold, efter en let omgang træning i Løvvang Bowling Center.
3 af disse spillere kommer fra Cimbrer og det er Martin Wozny, Bo Winther Pedersen, og Michael B. Andersen.( Martin Bøgehave mangler på billedet )
God tur til Moskva.
19-05-05
Nyt snit.
De nye snit er lagt ud, sammen med det nye handicap - også ungdom.
Vi har en enkelt elitespiller hos herrerne - det er Thomas...
Der er hele 6 elitespillere hos damerne og det er Kamilla - Lotte - Lotte H - Mette - Bettina - og Charlotte.
18-05-05
Bettina Aalborgmester 2005

Five O`Clock har igen fået en mester...
Bettina Hansens 7 serier 213 194 - 266 223 207 278 228 - 1609
18-05-05
Væv på trøjer
Tiden nærmer sig for den årlige internationale turnering i Løvvang Bowling Center - Brunswick Aalborg International, der afholdes i perioden 23-29. maj. Igen i år med en masse topnavne fra ind og udland (mere end 200 spillere i alt) på banerne. Turneringens hjemmeside er www.bai2005.dk
Et nyt indslag i årets turnering vil være skotten Ron Harding, der har specialiseret sig i væv på trøjer. Noget der er oppe i tiden, hvor mange spillere ønsker trøjer med deres navn på ryg eller bryst. En trøje med vævet navn er i øvrigt også en god gaveidé.
Denne form for individuel profilering tiltaler naturligvis ikke alle, men fra andre turneringer rundt omkring ved vi, at en del ønsker at gøre brug af muligheden, når den er nemt tilgengængelig i hjemmehallen.
Ron Hardings væv kører i Løvvang på alle turneringsdage hen over hele ugen. Han pakker først ned, når turneringen slutter.
Jeg er ikke klar over, hvorvidt I har mulighed for at sende en email til jeres medlemmer med denne information, men har I det vil jeg på forhånd sige tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Kim Thorsgaard Jensen

16-05-05
Generalforsamling 2005
Formanden kom med en kort men meget positiv beretning. Eneste bekymringer er at vores klub måske er ved at blive for stor.
Det kan forhindres ved at vi kun tager potientelle 1. holdsspillere, gamle medlemmer eller helt nye bowlere ind.
Formanden kom ind på vores gode økonomi, og hvordan der er udsigt til den i fremtiden bliver bedre.
Medlemmerne blev rost og takket for indsatsen med at besætte vagter. Der var også ros til Rie og Jørgen for deres indsats.
På det sportslige plan er det også gået rigtig godt. Alle hold fik medaljer i år på nær 2. holdet damer.
Vi fik en oprykning på herresiden, en sølvmedalje i 1. division damer, et individuelt jysk mesterskab, en 300 serie blev scoret af en af klubben damer og mange flere gode præstationer.
I år har vi jo som bekendt jubilæum, og der er planlagt et stævne og en jubilæumsfest.
Formanden beretning blev godkendt.
Torben fremlagde regnskabet og budgettet, det blev godkendt
Pga. af den gode økonomi fastholdes kontingentet. Ikke uventet blev det godkendt.
Der var ikke kommet nogen forslag.
Torben blev genvalgt som kasserer, seniorleder blev Ulrik, Kim fortsætter på posten som ungdomsleder og Charlotte blev valgt til sekretær.
Suppleanten blev igen i år Niels-Jørgen
Valget som revisor faldt på Thomas, og Janni Lund Olsen blev valgt til revisorsuppleant
Spillerudvalg: Henning Mølorp og Janni Olsen - sup.: Thomas
Ungdomsudvalg: Lone og Harris
Festudvalg: Dion, Niels Jørgen, Frode og Henriette
Nyhedsbladudvalg: Erland og Frode
Rejseudvalg: Frode, Michael C, Rie Pedersen og Karl-Johan
Stævneudvalg: Michael C, Thomas, Janni Munch, Kim, Torben og Frode
Lange bukser til 2. holdet damer blev diskuteret. Man kom frem til at pigerne/damerne selv må prøve at finde en løsning på problemet.
Der er stadig bred opbakning omkring vagterne.
Klubben er i den nye sæson villig til at betale for ekstratræning. Bestyrelsen fastsætter 1-2 gange om ugen, hvor det vil være muligt at komme og træne ekstra.
Charlotte uddelte sølvmedaljer til 1. og 2. holdet herrer og bronze til 3. holdet herrer.
Der var enighed om at der igen i år skal tilmeldes to 6-mandshold herrer, et 4-mandshold herrer og to 6-mandshold damer.
Spillerudvalget træffer beslutning om hvorvidt vi skal deltage i LP og Jysk turnering.
Karl Johan roste Frode til skyerne for hans gode indsats for klubben og indstillede til at Frode bliver æresmedlem.
Den nye bestyrelse er med garanti helt enig og vil selvfølgelig tage det op på et bestyrelsesmøde i den nye sæson.
Frode sluttede med at sige tak for god ro og orden.
Referent: Henriette Johansen
16-05-05
Kamilla
Der skal herfra lyde et stort tillykke til Kamilla med hendes nye svenske mesterskab.
Kamilla spillede finalerunden med et snit på 222!

Her er det Svenske mesterhold.
16-05-05
1. division damer
1.division for sæsonen 2005-2006
DAMER
1.runde 3-4/9-2005 Kolding bowlinghal
2.runde 8-9/10-2005 Løvvang bowling center
3.runde 12-13/11-2005 Worldcup-hallen
4.runde 26-27/11-2005 Viborg bowlinghal
5.runde 14-15/1-2006 Løvvang bowling center
6.runde 11-12/2-2006 Køge bowling center
7.runde 4-5/3-2006 Bowl`N´Fun, Viby
8.runde 1-2/4-2006 Bryggens bowling center
Slutspil 29-30/4-2006 Bowl`N´Fun, Kolding
12-05-05
Klubmesterskab ungdom.
Tirsdag den 3 maj blev ungdommens klubmesterskab 2005 afholdt.
Mester blev Jannick med 637 kegler.

nr. 2. og sølv Jannie med 625 kegler, og nr.3 og bronze Thomas med 568 kegler.
09-05-05
Turnus
Vi mangler at få besat vagt hos Jesper nu på lør den 14 maj. samt den 4 + 26 juni,
derefter er der ferie.
04-05-05
Generalforsamling
Husk det nu - det er på tirsdag den 10 maj 2005 der er generalforsamling.
Alle bør møde op, klubben giver kaffe øl/vand og Ries gode oste/rullepølse madder..
01-05-05
Sølv til damerne.
Man kunne fornemme at vore piger ville noget i dette års slutspil, denne sidste weekend i april.
De var meget koncentreret op opsatte at på at komme i finalen, og det startede da også meget godt mod favoritterne fra Viborg. Vi vandt den første serie, men tabte så den anden og resultatet blev 2226 til Viborg og 2220 til os, med et nederlag på 3-2.
Næste kamp mod Ravnsborg var der ingen der var nervøse for, de skulle bare ned - og det kom de, med en storsejr på 5-0 og et keglefald der sagde 2384-2189 var der ingen tvivl om udfaldet af denne kamp.
I kampen mod Trekanten skulle vi have mindst 2 point, og de kom hjem i første serie, og så var den finaleplads hjemme.
Om søndagen mod Viborg startede det ikke alt for godt. Viborg lavede 2281 mod vores 2101, så et klart nederlag til FOC, men igen viste vore piger en god kampmoral, de kom igen og vandt 2 kamp med 2312 mod Viborgs 2248.
Den 3 og helt afgørende kamp om guldet blev utrolig spændende.
Efter at vi havde vundet den første serie med hele 44 kegler, havde vi de bedste kort på hånden til at nappe guldet, men men men Viborgs store rutine kom dem tilgode denne gang, de indhentede vores forspring - gik forbi og tog dermed guldmedaljerne.
Selvom det denne gang gang ikke blev til medaljer af fineste karat, skal vort hold have stor ros for deres indsats ikke blot i denne weekend, men for hele denne sæson.
Ud over at være nogle dygtige bowlingspillere beviste de på hjemturen, at de også kan synge og underholde.
Der er ikke tal på hvor mange gange " Five O`Clock Five O`Clock bedste klub i verden " blev sunget, men det var mange, og mest til ære for Cimbrer der jo "kun" fik bronze.
Tak til pigerne for en god spændende og fornøjelig tur til dette års slutspil om det danske mesterskab.
Næste år i Kolding bliver det guld til Five O`Clock.


Her er de glade sølvvindere.