26-01-07
80 år.


Denne unge mand Erland Christensen - Æresmedlem i Five O`Clock - rundede torsdag den 25 januar de 80 år.
Erland er som bekendt medstifter af klubben Five O`Clock og har igennem alle
årene været et godt og respekteret medlem, med mange forskelligartede opgaver
som alle er blevet løst med akkuratesse og også med et glimt i øjet.
Tak Erland for din indsats, og vi glæder os til at kunne trække på dig mange år fremover.


Erland med sin 80 års lagkage.


Og Erland til bowling tirsdag den 30. januar, hvor der blev overrakt gode vine
( se hvor glad fødselaren ser ud )
- og klubbens fremmødte medlemmer gav Erland et rungende Five O`Clock hej.


26-01-07
Ny landsholdsspiller.

Mark Skriver Nielsen er ny mand på bruttolandsholdet.
Mark har lige fået brev fra Christer Bacher om at han fra den 26 februar er med i truppen.
Mark siger om udtagelsen: Jeg er selvfølgelig stolt over at have nået en del mål - med min bowling karriere.
Tillykke til Mark og Five O`Clock herfra.

Ny Clocker I landsholdstruppen
Mark Skriver Nielsen

22-01-07
Rønbjerg feriecenter den 1. – 4 marts 2007.



Så fik vi sat de sidste sten på plads i bestyrelsen og ang. tilmeldinger til årets Rønbjerg tur.
Undskyld den lidt lange ventetid – håber ikke, at det har været til gene for dig eller din familie.
Budgettet er nu lagt og det betyder samtidig, at din tilmelding er bindende.

Priser for turen i år:
Voksen: 200,00 kr. Børn under 18 År: 50,00 kr.

(Ankomst lørdag for Steen + frue er ½ pris).

Her er hytte inddelingerne for turen:
· Familien Wedel med datter
· Fam. Johansen og BD
· Fam. Christoffersen og fam. Olsen
· Fam. Rosa og fam. Ulrik Nielsen
· Fam. Topp og Mark + Michelle

· Ankomst fredag: Familien Schou og ankomst lørdag Steen + frue
· Stine og ankomst fredag: Torben Jørgensen + frue og ankomst fredag: Michael

Der kan byttes indbyrdes mellem hytterne/deltagerne såfremt man opnår enighed i hytten man forlader/ankommer til.
Kørselsvejledning:
Finder du på www.danparcs.com
Aktiviteter:
Findes ligeledes på samme hjemmeside www.danparcs.com
Skulle du have supplerende spørgsmål af enhver art, som du ikke finder på hjemmesiden – ring til Carsten på 41 59 04 79

Ved ankomst:

Alle deltagere skal kontakte Carsten på 41 59 04 79. Jeg sidder i vores hytte og udleverer samtlige nøgler. Ankommer du og din familie torsdag, kan indflytning først finde sted efter kl. 15.30. (Et venligt vink – jeg skal på arbejde denne dag, men kommer så hurtigt det kan lade sig gøre. Jeg kan ikke garantere, at jeg er der præcis kl. 15.30).

Som sædvanligt, er Danparcs værter med familie pizza, rødvin/cola til alle hytter, som ankommer torsdag eftermiddag.

Linnedpakke er ikke med i prisen, men kan forudbestilles. Prisen er 75,- kr. inkl. 1 håndklæde. Jeg anbefaler, at du medbringer egne tekstiler – husk rigelige af håndklæder p.g.a. badeland/vandland.

Vi har vanen tro ikke lavet et egentlig program, da opholdet er ment som ren afslapning med bowling kammerater og familie. Dog er vores bowlingstævne lørdag formiddag i skrivende stund ved at være på plads. Du er meget velkommen til at afprøve Rønbjergs mange aktivitets tilbud. Bemærk, at nogle koster penge.

Tilskud:

Klubben har venligt doneret et pengebeløb til indkøb af diverse præmier o.s.v. – mange tak for det!

Vi ses i Rønbjerg og håber på et godt ophold sammen med dig og din familie..

Hilsen Rønbjerg udvalget
Lotte og Carsten

22-01-07
Turnering

Ligarunde i Køge
Skrevet af Karina Rosa
5. runde af ligaen skulle spilles på Ravnsborgs hjemmebaner i Køge, så lørdag klokken 9.30 drog vi alle af sted i bus mod det Sjællandske. På vej skulle vi lige omkring Århus efter Mia, og derefter gik turen mod broerne. Vi var alle spændte. Det var en vigtig runde da Politiet på 5. pladsen, var kommet lidt tæt på os og på den 4. plads som garanterer en plads i slutspillet.
Holdet bestod denne gang af:
Mette, Janni, Charlotte, Malene, Michelle, Mia og Karina

Five O´Clock - SISU:
0 - 5 2087 - 2442
Bedste clocker: Mia 407
Vi blev fra først kamp kastet lige ind i den sværeste kamp på hele weekenden. Det stærke SISU-hold var vores første modstandere. Som tallene viser, var vi aldrig i nærheden af dem og der var aldrig tvivl om resultatet. Vores først (og heldigvis eneste æg i den weekend), var en realitet. Vi spillede en rigtig dårlig kamp og kom aldrig rigtig i gang, men jeg skal love for at det ændrede sig..

Five O´Clock - Trekanten:
2 - 3 2435 - 2535
Bedste clockere: Malene 454, Mette 423, Michelle 407, Janni 404
Hold da fast en første serie vi fik banket af der….. Hele 1363 blev det til. Et holdsnit på 227. Det var ikke så dårligt!! Malene toppede denne serie med hele 277. FLOT! Nu var det sørme sjovt at spille bowling igen ;-) Og næsten endnu sjovere var det at Trekanten faktisk også spillede en flot serie og scorede hele 1342. Men desværre, for dem, lige 20 kegler for lidt. "Højt at flyve, dybt at falde", som man siger…… Næste serie laver vi kun 1072 og får storbank….. Men 2 point mod Trekanten er nu heller ikke at kimse af, og med os til næste kamp havde vi en god portion selvtillid og højt humør….. Vi havde bevist at vi godt kan være med, stadigvæk, når det gælder.

Five O´Clock - Ravnsborg:
5 - 0 2362 - 2218
Bedste clockere: Malene 479, Charlotte 424
Så var det Ravnsborgs tur og dagens sidste kamp. Vi lagde godt ud og fulgtes tæt hele vejen. Først i de sidste ruder hvor vi fik sluttet godt af, vinder vi serien med ca 50 kegler (1188-1137). To dejlige og vigtige point til os. Næste serie er der aldrig tvivl om udfaldet. Vi fører serien hele vejen og vinder med næsten 100 kegler(1174-1081). Så denne gang var det vores tur til at uddele et æg. Malene spiller igen en flot kamp: 237 og 242. Hvor ER vi glade for at du sådan gider "hjælpe" os Malene ;-)
En god afslutning på dagen.

Om aftenen var vi ude at spise på vores stamrestaurant i Køge, kan vist godt kalde den. Og som sædvanlig var det god mad. Bagefter gik turen til tanken hvor der blev indkøbt chips, slik og sodavand i store mængder og så var det tilbage til hotellet igen. Hvor vi samledes til et lille møde for at runde dagen af.

Five O´Clock - Politiet:
5 - 0 2476 - 2220
Bedste clockere: Charlotte 469, Mette 447, Malene 419, Mia 404
Dagen første kamp var mod Politiet. Det var det hold som inden runden lå lige bag os, så det var en rigtig vigtig kamp for os at vinde. Politiet er altid svære at spille imod, da man aldrig ved hvor man har dem. De kan altså lave rigtig mange, når det passer dem. Det gjorde det heldigvis, for os, ikke lige den dag….. Vi kommer godt fra start, og haler serien sikkert i land (1183-1117). De første to point var hjemme. Anden serie er der aldrig tvivl om. Vi laver igen rigtig mange (1293-1103), og vinder anden serie stort. Skønt når den fungere så godt, og der er så, selvsagt, en fantastisk stemning på holdet. Charlotte laver mange og spiller en flot kamp: 213-256.

Five O´Clock - Viborg:
2 - 3 2327 - 2380
Bedste clockere: Malene 442, Mette 418, Michelle 407
Så blev det Viborgs tur til at mødes os…. Eller omvendt!!
Første serie spiller vi ikke ret godt, og taber serien stort (1090-1233), men sådan noget finder vi os ikke i og anden serien finder vi igen storspillet frem og vinder sikkert serien (1237-1147), desværre dog ikke nok kegler til at vinde kampen, men stadig to gode point til os.

Five O´Clock - Viking:
5 - 0 2437 - 2065
Bedste clockere: Michelle, 436, Malene 430, Mette 425, Mia 400
Vi spiller igen en rigtig god kamp med to høje serier: 1217 og 1220, og der er aldrig tvivl om udfaldet. 5 rigtig dejlige point lige ned i lommen til os……

Five O´Clock - Fight:
3 - 2 2223 - 2214
Bedste clocker: Malene 453
Så gjaldt det dagens, og rundens, sidste kamp. Det var det Fight der var modstanderen. Om vi i tankerne allerede var på vej hjem med en sejr, eller hvad der var skyld i vores dårlige spil, vil jeg lade stå hen i det uvisse. Men i hvert fald var vi lige pludselig bagud med 50 kegler i 4. rude….. Og måtte virkelig tage os sammen for at hænge i. Vi lukker heldigvis godt af og får også hjælp af Fight der misser, så vi får vendt serien til vores fordel og ender med at vinde med en pæn slat kegler (1149-1063). Pyha, sikke en forskrækkelse…. Men det lærte vi åbenbart ikke af, for næste serien var der gal igen, og denne gang lykkedes det os ikke at hive den hjem. Faktisk var vores kegler i fare undervejs, dem får vi dog reddet så vi vinder kampen. Men det var kun lige akkurat: 2223-2214

Bedste clockere i weekenden (snit): Malene 214, Mette 198,6, Michelle 197, Charlotte 195, Mia 192
Holdsnit: 194,6 (Flot tøser!!!!) :
22 point fik vi samlet os denne weekend, hvilket vi er godt tilfredse med. Og endnu mere vigtigt vi fik cementerede 4. pladsen da der nu er 22 point ned til 5. pladsen. Og med 3 runden igen, håber, og tror, vi ikke på at vi kan sætte dem til!! Næste runde er om en måneds tid i Viborg, og den øjeblikkelige stilling, ser således ud:
Sisu 151 p
Viborg 138 p
Trekanten 120 p
Five O´Clock 92 p
Ravnsborg 70 p
Politiet 66 p
Fight 32 p
Viking 31 p

21-01-07
Turnering

Det går forrygende. Vi har netop banket Politiet IF med 5-0. Pigerne lavede 2476 kegler snit 206..
Nu gælder det Viborg - som vi desværre tabte 2-3 til - men der var igen spil af høj klasse - hele fire af vore spillere kom over pari, Charlotte lavede flotte 469, Mette 447, Malene 419, og Mia 404. Ialt blev det til 2327 mod Viborgs 2380.
Viking blev besejret med 5-0 her lavede holdet 2437, og dagens sidste kamp mod Fight blev vundet 3-2.
Ialt blev det til 22 point og vores slutspilsplads ser allerede nu ud til at være i hus. Bedste Clocker blev Malene med 214 i snit. Mette lavede 198, og holdet havde 194,6 i snit.

2. holdet herrer tabte med 2-8. Bedste spiller blev Peter 767 Henning 766 - men Thomas der kom ind lavede 3 flotte serier på 201 212 234 ialt 647 så reelt må han siges at være dagens spiller.
2. holdet damer fik sig spillet til en flot sejr på 10-0 med Lis som bedst med 717. Og dermed fik pigerne en kold fad.
3. holdet herrer vandt med 7-3 bedst her var Jørgen.

20-01-07
Turnering

Vore danske mestre startede mod SISU med at lave rundens foreløbelige dårligste score,
kun 2087 - snit 173, og det gav 0 point.
Holdet var som forvandlet mod Trekanten, alle spille en god kamp se her: Malene 454, Mette 423, Michelle 407, Janni 404, Mia 391, Karina 356 en score på 2435 snit 2002, med desværre kun 2 point.
Nå men så knuser vi bare Ravnsborg i dages sidste kamp. Ja, og det holdt stik - vi vand 5-0 med en score på 2362

2. holdet tabte 2-8 - Bedste spiller blev Lis med 713.

1. holdet herrer taber med 4-6. Bedste spiller Mark med 800.

17-01-07
Tillykke

Vore gode venner fra Cimbrer satte søndag den 7. januar Dansk Rekord i 5. mandshold over 3 serier.
Rekorden lyder nu på 3293 kegler hvilket giver et snit på 219.
Spillerne der satte denne flotte rekord var Jesper Sørensen, Martin Wozny, Morten Christoffersen, Anders Nørgaard, Michael Bai og Mikael B. Andersen.

15-01-07
Rønbjerg

Så er det sidste frist for tilmelding til Rønbjerg!!
Men - du kan lige nå det - vi har sat absolut sidste tilmelding til fredag den 19 januar.
Tilmeld dig på siden, eller til Carsten.

14-01-07
Turnering

1. holdet herrer leverede en meget flot indsats mod Smut.
Lavede ialt 4783 kegler og vandt med 6-4,
Her er alle serierne:
Ulrik 186 200 189 223 798
Mark 184 246 198 204 832
Tommy 188 214 223 199 824
Torben 231 203 200 173 807
Steen 189 180 204 156 729
Kim 208 192 201 192 793
Første serie blev der lavede 1186, derefter 1235, 3. serie 1208, og til slut desværre kun 1147.

Mark dages bedste.
med 832..

13-01-07
Turnering

2. holdet herrer tabte med 4-6 til Stenhuset.
Holdet lavede ellers en flot afslutning på kampen, men der manglede lige en enkelt kegle 4426-4425.
Bedst var Per med 778 foran Peter med 758.

12-01-07
Vagt

Vi mangler lige at bestætte lørdag den 13 og søndag den 21 januar.
Skriv dig på!!

12-01-07
For Life Cup / Gold Cup fra 2 januar 2007 til 2 februar

For Life Cup/Gold Cup i samarbejde med Kræftens bekæmpelse. Det hele afvikles kun over 4 uger.
Få tilmeldingen hos Mark Skriver Nielsen.

10-01-07
Medlemsmøde

Hele 26 medlemmer deltog i årets første medlemsmøde.
Det var et af de bedre møder, hvor snakken gik livligt, og hvor det var svært at blive hørt.
Men vi fik da berørt turen til Rønbjerg - og det bliver den 1-2-3-4- marts det foregår.
Turen bliver for seniorerne, ungdommen får en anden tur, mere om det senere.
Med hensyn til de nye bukser mangler vi nu kun 2 medlemmer som skal have taget mål.
Alle medlemmer kan se frem til nye jakker, de blev vist frem på mødet.
Snak om tilskud til stævner og træning var også på programmet, og Frode gav en orientering omkring
Kamillas udmeldelse - som ingen beklagede.

Der var blomster til Bettina og Marlene for deres danske rekord, samt Bettinas 300 serie.



Festudvalgts nedrykkede 300 serie havde Janni som vinder, og der var også præmier til Steen Keld og Mark.



07-01-07
Tillykke.

Stort tillykke til Bettina og Malene.


07-01-07
Bukser.

5. medlemmer mangler stadigvæk at få taget mål til de nye bukser.
Vi kan ikke komme videre før de har været hos Vagn Larsen!!!

04-01-07
Rønbjerg.

Vi kan desværre ikke lave tur til Rønbjerg den 01-02-03-04 marts!
Ungdommen skal spille kamp i denne weekend.
Der kommer ny dato snarest.
( datoerne bliver alligevel den 1-2-3-4- marts - ungdommen deltager ikke )

03-01-07
Julestævne i Viborg.

Torben Jørgensen fik efter superflot spil i Viborgs julestævne en delt 3. plads.
Lavede stævnets højeste serie på 288.
Ialt lavede Torben 1339 fordelt således: 226-236-199-180-288-210.
Stort tillykke til Torben herfra..

Her er Torben under præmioverrækkelsen.

01-01-07
Godt nytår.

Alle Five O`Clocks medlemmer med familie, ønskes et godt nytår.

Husk jeres bukser hos Vagn Larsen, og husk at skrive jer på vagtlisten!!